SØNDERJYLLANDS VIDEN- OG KULTURCENTER


                            

Koncertsalen Alsion · Alsion 2                             
DK-6400 Sønderborg                              

 

    

 
 
 
 
  Årets Julekoncert 2010
   Stig Rossen  
  13. december kl. 20  
 

- med Rikke Hvidbjerg, fire kor og orkester, byder
 Stig Rossen velkommen til Årets Julekoncert 2010

 
 

Traditionen tro byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland, når han i løbet af november/december måned afholder sine store julekoncerter rundt om i landet.
I år er det 16 år siden, Stig Rossen startede med de hyggelige julekoncerter. Den første koncert fandt sted i Brændkjær Kirke i Kolding.
Antallet af julekoncerter er herefter steget støt siden starten i 1995 - og de seneste år har der været over 30 årlige koncerter.

Det er ultimativ jul, der indhyller Stigs julekoncerter med traditionelle og elskede sange - mest fra Danmark, men passende krydret med de bedste fra udlandet. I 1997 kom cd’en ”Julelys” på gaden. Første skæring på pladen er ”Det kimer nu til julefest”, og netop det traditionelle billede med den mest julede af alle julesalmer fra den danske sangbog understreger den stemning, Stig ønsker at frembringe til koncerterne. Knap 10 år efter – i 2006 udkom så den længe ventede jule-cd "Når du ser et stjerneskud”, der indeholder smukke skandinaviske julesange, bl.a. ”Nu tændes tusind julelys” samt
flotte udenlandske, bl.a. ”O Holy Night”.
Cd’en blev genudgivet i 2007 med et bonustrack - nemlig den vidunderlige gospelsang ”You Raise Me Up” i en ny dansk version, ”Du løfter mig”, med dansk tekst af Erling Møllehave. Julekoncerten bringer os igennem et par meget hyggelige og festlige timer, med sange som ”En stjerne skinner i nat” og ”Glade jul”, inden hele salen traditionen tro rejser sig og synger julen ind sammen med Stig i ”Dejlig er jorden”.

Scenografien vil danne en flot ramme om de dejlige julesange og med orkester og kor i den sædvanlige stemningsfulde udgave, kan folk godt begynde at glæde sig.
- og som Stig udtaler: ”Er man ikke i julestemning efter denne koncert, så står man vist ikke til at redde"!

Ny jule-DVD og CD udkommer op til denne Juleturné med alle Stig´s populære julesange.

Gæstesolist bliver i år sanger og skuespiller Rikke Hvidbjerg.
Rikke er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i 2003 og har siden medvirket i  diverse forestillinger rundt omkring i Danmark - her kan bl.a. nævnes ”Grease” (2004),  ”Be-bop-a-lula” (2007), ”Elsk mig i nat” (2009), ”Jesus Christ Superstar” (2010), og hun skal til efteråret medvirke i ”Cabarét” på Fredericia Teater.

Udover sin erfaring inden for musicalgenren er Rikke Hvidbjerg hele sommeren 2010 på turné som korpige for Rasmus Seebach, og desuden har hun sit eget band ”Sodium Light Baby”

 
 
 
 
Nummererede pladser    Spilletid: 2 x 45 min.   Scene: 20 x 9m.    Salen    Print Flyer i PDF
 

   Billetter kan købes på:
 
- www.billetten.dk  tlf. 70 20 20 96
 - www.lemian.dk    tlf. 46 36 72 00
  
Forsalg:  DKK 395 / 365

Send link til denne koncert
Anbefal koncerten
til en ven!

Print denne side
Udskriv
denne side
 

   Obs: der kan købes en lækker buffet i Café Alsion kl. 17:30 - 20. Bordbestilling nødvendig på tlf. 26 16 77 50